
Lidt om mig...
Mit navn er Bonnie Binder, og jeg tilbyder et trygt og fortroligt rum, hvor du kan få støtte gennem samtaleterapi. Jeg har klinik i Bjerringbro, og derudover tilbyder jeg også walk & talks i den smukke natur lige uden for døren – nogle gange er det i bevægelsen, at ordene kommer lettest.
Jeg er i gang med det fjerde og sidste år af min psykoterapeutuddannelse fra NLP Instituttet i Aarhus. Selvom jeg stadig er under uddannelse, har jeg allerede mange timers erfaring som terapeut – det er en naturlig og vigtig del af uddannelsen fra tredje år.
Min vej...
Min interesse for mennesker og relationer har fulgt mig hele livet. Som psykoterapeut har jeg fået mulighed for at gå i dybden med de mekanismer, der kan få os til at sidde fast i svære situationer – og jeg brænder for at støtte dig i at finde nye veje og ressourcer.
Jeg ved også, hvordan det føles at stå som pårørende i en svær situation. Som mor til en ung med angst har jeg selv gået vejen og kender de udfordringer, det kan bringe. Den erfaring tager jeg med mig i mødet med dig – med forståelse, uden at dømme.
Privat er jeg gift med Lars, og sammen har vi to voksne drenge. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, som er din garanti for, at jeg arbejder ud fra et højt fagligt og etisk grundlag.
Du er hjertelig velkommen – jeg glæder mig til at møde dig 💛


