top of page

Opløs dine 
traumer

Et traume er en
overvældende oplevelse, hvor kroppen
og psyken ikke har kunnet følge med.

Det er ikke selve hændelsen,
der afgør om noget er traumatisk
men hvordan
nervesystemet reagerer.

Når vi ikke kan handle, forstå eller regulere det der sker, lagres oplevelsen som et

traume i kroppen
Billede af Clay Banks
​Hvorfor får man traumer?

Man får traumer, når en oplevelse overvælder nervesystemet så meget, at kroppen ikke kan vende tilbage til ro. Det sker typisk når:

  • man er alene med det svære

  • man ikke kan handle eller flygte

  • man ikke bliver set, mødt eller reguleret

  • oplevelsen er uventet, uforudsigelig eller skræmmende
     

Traumer handler altså ikke om svaghed, men om manglende støtte i det øjeblik, man havde brug for det.

Man skelner mellem et lille traume og et stort traume. Et stort traume er typisk akutte, chokerende og potentielt livstruende hændelser. De skaber et markant chok i nervesystemet. Eksempler kunne være ulykker, vold eller overgreb, pludseligt tab, naturkatastrofer, krigsoplevelser. 

​

Små traumer er ofte gentagne, relationelle eller subtile oplevelser, som over tid skaber følelsesmæssig overbelastning. Eksempler kunne være at blive overset eller ikke trøstet, gentagen kritik eller skældud, at vokse op med følelsesmæssigt fraværende forældre, at føle sig forkert eller utryg i relationer.

Små traumer kan være lige så betydningsfulde som store – især når de gentager sig.

Traumer kan vise sig som stærke reaktioner på bestemte situationer eller pludselig uro og angst

Billede af Nick Fewings
Hvordan opstår et traume?

Et traume opstår, når kroppen går i kamp, flugt eller frys, og oplevelsen ikke bliver bearbejdet. I stedet sætter den sig som kropslige spændinger, følelsesmæssige reaktioner, undgåelsesstrategier, indre kritiske stemmer og ubevidste mønstre, der påvirker både adfærd og selvopfattelse. Derfor er traumer altid både kropslige og psykologiske, fordi de lagres som et samlet spor i hele systemet – ikke kun som en mental erindring.

Hvordan ved jeg om jeg har et traume?

Du kan have traumer, hvis du genkender nogle af disse tegn:

  • stærke reaktioner på bestemte situationer

  • følelsen af at “fryse” eller lukke ned

  • pludselig uro, angst eller overvældelse

  • problemer med grænsesætning

  • relationelle udfordringer

  • følelsen af at være “på vagt”
     

Traumer viser sig ofte som mønstre.

Hvad er det bedste jeg kan gøre, hvis jeg har traumer?

Det vigtigste er at søge støtte, så du ikke står alene med det. Du kan opsøge en terapeut, så du i trygge rammer kan få hjælp til at begynde at mærke kroppen og dens signaler, samt arbejde med regulering af dit nervesystem, for på den måde at ændre den måde den overvældende oplevelse er blevet lagret i kroppen.​

​

Hvordan arbejder en psykoterapeut med traumer?
En psykoterapeut behandler traumer ved at arbejde både med kroppen og psyken. Det kan indebære at udforske kropsfornemmelser og de somatiske spor, traumet har efterladt, at støtte klienten i følelsesregulering og at arbejde med indre dele gennem metoder som IFS, NLP og delarbejde. Samtidig undersøges relationelle mønstre, forsvarsmekanismer, skam, skyld og tilknytning, fordi traumer ofte viser sig i måden, vi er i kontakt med os selv og andre. I terapien hjælper terapeuten med at skabe ro i nervesystemet, forstå reaktionerne, møde de dele af klienten, der blev overvældet, og gradvist integrere oplevelsen, så den ikke længere styrer livet. Traumebehandling handler ikke om at genopleve det svære, men om at genforhandle oplevelsen i et trygt og reguleret rum, hvor kroppen og psyken kan finde en ny balance.

 

Er der håb, hvis jeg er ramt af et traume?

Ja. Der er altid håb.

Traumer er ikke et livsvilkår, de er et spor i nervesystemet, som kan ændres. Med støtte, tryghed og terapeutisk arbejde kan du få:

  • mere ro

  • mere frihed

  • mere livsglæde

​

bottom of page